1. 0 Indledning

1. 0 Indledning

Denne opgave vil jeg beskæftige mig med samfundsmagten i Danmark i ”det lange 12. århundrede” (tiden ca. 1047- 1250). Mere specifikt vil jeg forsøge at undersøge magtpolitikken i tiden, de personlige alliancers betydning og natur, samt hvilken rolle gavegivning og gæstebud spillede i det politiske spil i det 12. århundrede. Oprindeligt var det opgavens intention at undersøge den egentlige statsdannelse i Danmark og føre denne tilbage til jernalderen, men efterhånden som opgaven skred frem, viste det sig for det første at selvom der var mange indikationer på en rigssamling og tidlig statsdannelse i dansk jernalder, var det for umuligt at finde bevis for en sådan. For det andet er spørgsmålet om statsdannelse meget et spørgsmål om definitioner, idet arkæologer og antropologer bruger én definition af stat, mens politologer og sociologer bruger en anden. For det tredje blev det klart, at endskønt centraliseringsprocessen startede tidligt, helt tilbage i jernalderen var der stadig rester af det gamle samfund og dettes tradition helt fremme omkring år 1200. Dette anså jeg for et så interessant resultat, at jeg i stedet besluttede at undersøge netop samfundets karakter i det 12. århundrede for at se, om jeg kunne påvise traditionelle institutioner såvel som ændringer mod en mere moderne statsordning. Og om jeg måske endog kunne indfange et reliabelt billede af en lille del af det danske samfunds natur i ”det lange 12. århundrede”. Jeg valgte at koncentrere mig om de personlige alliancer og deres natur, da de er aktuelle i den aktuelle debat og herunder om at prøve at undersøge gæstebud og gavegivnings rolle i oprettelsen og opretholdelsen af disse netværk, da dette er en del af traditionen, der er meget dårligt belyst.



1. 1 Problemformulering

I traditionel historieforskning har man ment, at det danske samfund indtil vikingetiden og Harald Gormsøn (ca. 958- 987) var et kun lejlighedsvis samlet samfund af høvdingedømmer uden egentlig central organisation. Og at kongen nærmere var den fremmeste blandt ligemænd end egentlig konge som sine samtidige i Vesteuropa. Herfra og til Valdemarstiden (1158- ca. 1250) skete der så en organisering og centralisering af det danske samfund i takt med, at det blev indlemmet i den europæiske civilisation (kristnet).[1]

En række arkæologer har dog, på baggrund af en mængde fund og antropologisk teori, siden firserne revideret den traditionelle fortolkning.[2] Deres resultater indikerer en meget tidlig centralisering og rigssamling lang tid før Haralds selvhævdelse på Jellingstenen.

Dette ser jeg som et problem, og det er min ide at undersøge, hvordan højmiddelalderens samfundsmagt og magtpolitik fungerede. Specielt i forhold til om det var væsensforskelligt fra jernalderens. I jernalderen skete der ifølge arkæologen Lotte Hedeager en centralisering af samfundet, ved at stormænd knyttede mindre stormænd til sig ved at give dem gaver i form af luksusvarer, som var nødvendige for den sociale reproduktion, og ved at afholde gæstebud. Således kunne stormændene demonstrere deres magt og (gen)skabte alliancerne.[3] Ifølge historikeren Anders Myrtue var det den samme udveksling af gaver for troskab, der opretholdt kongernes magt og knyttede alliancer mellem dem i vikingetiden, stadig ved store gæstebud.[4] Den samme undersøgelse er ikke foretaget for højmiddelalderen: i hvilket omfang prægede venskabsbånd/alliancer, parallelle magthierarkier og gavegivning samfundsmagten i højmiddelalderens Danmark? Specielt vil jeg lægge vægt på gavegivningens ritual og stormændenes gæstebuds betydning i den forbindelse. Det er dog vigtigt at fastholde, at selvom der gennem hele perioden foregik en udvikling mod centralisering og stærkere statsmagt, så repræsenterede det 12. århundrede, især Valdemarstiden, en acceleration af centraliseringsprocessen.[5] Jeg vil derfor også kort undersøge kongemagtens styrkelse og udvikling mod institutionalisering af samfundsmagten i det 12. århundrede. Samt om der sker et brud med fortidig tradition omkring personlige netværk opretholdt ved gæstebud og gaver netop i denne periode.

Opgaven skulle gerne kaste nyt lys over den danske samfundsmagt og magtpolitik i perioden, og dermed tjene som en del af den igangværende diskussion af den danske middelalderstat.[6]

[1] Se f.eks. Bögh, 1987, s 58ff, Skovgaard-Petersen i Christensen, 1977, s. 207, og Christensen, 1968, s. 164f.

[2] De mest aktive er Näsman, Fabech, Ringtved, Hedeager, Herschend, og Hvass.

[3] Se Hedeager, 2002, s. 163ff.

[4] Myrtue, 1986, s. 93ff.

[5] Gelting, 2000, s. 179ff.

[6] En diskussion med deltagelse af Hermanson, 1998, s. 241ff, og 2000, s. 15ff, 51ff, 86ff, 89ff, 176ff, 187ff og 246ff, Gelting, upubliceret, 1999, s. 146ff, Paludan upubliceret 2002, s. 1ff, Malmros upubliceret 2003, s. 1ff, Lund, 1996, s. 286ff, Bagge hos Lund, 2002, s. 9, Nors 2001, s. 571ff, og Lind 2003, s. 1ff.