1. 3 Gavegivningens funktion

1. 3 Gavegivningens funktion

Gavegivningen som institution er et noget mindre undersøgt, men alment accepteret felt.

Grundlæggende indenfor studiet af gavens udveksling og betydning er et værk af den franske sociolog Marcel Mauss ”Essai sur le don. Forme et raison de l’echange dans le societes archaiques” fra 1925. Denne bog er oversat til utallige sprog, og jeg har valgt at benytte den engelske ”The Gift. Forms and Functions of Exchange in Archaic Societies” fra 1969.

Mauss studerede gaven empirisk ved at analysere forskellige primitive samfund verden over som beskrevet i etnografi og historie med henblik på at skabe en samlet forståelse af fænomenet. Han opfattede gaven som en del af et totalt socialt fænomen, forstået således at de religiøse, sociale, juridiske, politiske, moralske og økonomiske sfærer ikke var adskilt i arkaiske samfund, men tværtimod alle sammen kom til udtryk gennem den samme aktivitet.[1]

Efter Marcel Mauss’ værk var blevet kendt, udvikledes flere teorier ud fra samme grundholdning, den substantivistiske.[2]

Ifølge denne teori vil gavehandel være fremherskende indenfor den reciprokke integrationsform, der dominerer primitive samfund. Her udveksles luksusvarer imellem stormænd uden at have den store økonomiske betydning. Gaverne har her i stedet en politisk værdi, idet de skaber og opretholder relationer mellem disse stormænd. Det er altså en gensidig aktivitet med det formål at opretholde den sociale struktur.

Imellem gavehandel og administreret handel har antropologerne Ekholm og Friedman (1977) påvist en overgangstype, som ligger mellem stamme- og tidlig stat- stadierne. Dette kaldes prestigevaresystemet og behandles mere indgående i kapitlet om jernalderen.

Disse idealtyper af udvekslinger og samfundsstruktur fanger dårligt den komplicerede karakter af historiske samfund. Til dette er Mauss’ konkrete beskrivelse af praktisk gaveudveksling bedre. Ligeledes er gaveudveksling for tjenester jo ikke begrænset til de primitive samfund, idet Mauss har påpeget, at der mange steder i hans tids Frankrig forekom sådanne relationer. Gaveudveksling kan således godt fortsætte parallelt med andre økonomiske udvekslingsformer som relationsetablerende, relationsopretholdende og symbol på relationer. Så længe udvekslingen af tjeneste, troskab o. l. dog primært er afhængig af gaverne, vil man dog stadig have rester af det primitive samfund: stammesamfundet i organiseringen af magten.

Kan vi derfor påvise, hvornår prestigevaresystemet opstår, kan vi finde overgangsfasen mellem stamme og stat, ligesom vi kan påpege, at det primitive eller stammesamfundet stadig vil eksistere, hvis organiseringen af magt i samfundet stadig foregår på basis af gaver og gæstebud som beskrevet hos Mauss. Jeg vil på baggrund af Hedeagers arkæologiske undersøgelser af netop prestigevaresystemet forsøge at påvise, hvornår centraliseringen og statsdannelsesprocessen starter, ligesom jeg vil undersøge, vore skriftlige kilder til det dansk-nordiske samfund i det 12. århundrede for at undersøge om man dér stadig kan påvise udvekslingsformerne med gaver og gæstebud fra det gamle samfund, eller om der sker ændringer i denne brydningstid.

[1] Mauss, 1969, s. 1.

[2] For en detaljeret gennemgang af forskningen i forhistoriske og primitive historiske samfunds økonomiske udveksling henvises til Myrtue 1986, s. 5ff.