3. 0 Samfundsmagtens udvikling og centralisering i jernalderen

3. 0 Samfundsmagtens udvikling og centralisering i jernalderen

Man bør holde sig for øje, at der især blandt arkæologer, men også blandt historikere, er en tendens til at tænke på udviklinger som lineære og førende til et givet (det kendte) resultat uden mulighed for afvigelse eller regression. Sådan har det nok ikke forholdt sig i den virkelige historiske udvikling. Der var ikke noget, der gjorde at udviklingen skulle føre til et dansk rige ved overgangen til middelalderen med den geografiske udstrækning, vi kender. Skåne og Halland kunne være en del af Göternes land i et vestsvensk rige, og Sønderjylland, ja hele Jylland, kunne lige så vel være blevet saksisk.[1] Der kunne også eksistere flere riger på området, og det behøvede ikke at blive danerne, der løb af med sejren og dermed kom til at lægge navn til det samlede rige; det kunne ligeså vel være jyderne eller anglerne.

Det er altså vigtigt at holde sig for øje, at udviklingen ikke lå fast på forhånd.

I det følgende kapitel skal der på baggrund af arkæologiske undersøgelser redegøres for samfundets udvikling og centralisering i jernalderen. Ligesom samfundsmagtens karakter så vidt det er muligt skal analyseres, skal gaver og gæstebuds betydning for udviklingen analyseres på baggrund af vore sparsomme skriftlige kilder, så vi kan opnå et helhedsbillede. Det er vigtigt at bemærke, at Hedeagers arkæologisk-antropologiske undersøgelse viser en kontinuerlig udvikling mod en centralmagt, mens de skriftlige kilder giver et mere nuanceret billede af udviklingen. Dette må skyldes de arkæologiske kilders tavshed: de kan ikke fortælle os om nuancerne i udviklingen, blot at der er sket en udvikling. Ofte vil de ikke kunne afspejle tilbageslag i udviklingen, idet deres antal over tid ikke kan påvise noget sådant. Ligeledes må arkæologernes egen fortolkning også have en stor rolle at spille, og vores forhistoriske arkæologer kan måske siges at overfortolke lidt i retning af en centralmagt. Først vil der blive redegjort for samfundstypen i henholdsvis stamme og statssamfund. Derefter for de arkæologiske undersøgelsers resultat og sidst en analyse på baggrund af vore sparsomme skriftlige kilder. Dette skulle besvare spørgsmålet om samfundsmagtens karakter i jernalderen, om magtpolitik- og relationer, samt om gaver og gæstebuds betydning i disse relationer.

[1] Näsman, 1996, s. 48f.