3. 2 Politiske og sociale systemer, samfundet i jernalderen

3. 2 Politiske og sociale systemer, samfundet i jernalderen

Følgende skal redegøres for en indikator på at stammesamfundet i løbet af jernalderen er ved at ændres til et statssamfund; prestigevaresystemet, og hvorledes dette medvirker til denne ændring.



3. 2. 1 Prestigevaresystemet, teori.[1]

Ifølge antropologerne og arkæologerne kan prestigevaresystemet kun eksistere i overgangsfasen mellem stammesamfundet og den tidlige stat/riget. Dets ekspansive karakter samt sårbarhed overfor svigtende forsyninger vil gøre det tidsbegrænset. Enten fører systemet til skabelsen af en politisk og social samfundsorganisation, der er karakteristisk for en tidlig stat, eller det vil segmenteres, falde fra hinanden og dermed føre tilbage til stamme/høvdingesamfundet.[2]

Den nye elite i en statsdannelsesproces vil besidde en magt, som bæres af økonomisk og militær kontrol (eller overvægt) samt ideologisk legitimering. En måde for en elite at bryde stammestrukturens traditionelle rammer og etablere et nyt parallelt, ikke slægtsbaseret, hierarki/netværk, er ved brugen af prestigevarer.[3]

Prestigevarer defineres som genstande, der ikke er nødvendige for overlevelse, men som er uundværlige for at opretholde samfundets sociale og politiske organisation gennem markering af særstatus. De kan fungere som ”politiske gaver” og som betaling for brudepris, religiøse eller medicinske ydelser (f.eks. ved indvielsesritualer og begravelser), eller bøder. Den elite, der kontrollerer prestigevarerne vil dermed også kontrollere den sociale reproduktion.[4]

I et stammesystem vil prestigevarer være sjældne og kun cirkulere i den højeste elite. Her fungerer de som luksus (prestigefremmende) eller ceremonielle genstande. Først og fremmest til at understrege lederens status og nære forbindelse med det guddommelige. I prestigevaresystemet derimod indgår luksusgenstande også i et redistributivt system af varer og tjenesteydelser mellem lederen og hans allierede. De bruges således til at skabe afhængighed og alliancer, f.eks. som brudepris for kvinder, til at bekræfte alliancer/venskaber eller som betaling for slaver til at øge produktionen og overskuddet.

Betydningen af prestigevarer for etableringen af det nye politiske system bygger på det at de fremmede og eksotiske genstande også repræsenterer en ny ideologi. Elitens magtmonopol må være ideologisk og religiøst funderet for at kunne legitimere sig selv. Den nye elite må derfor parallelt arbejde for en ideologi, der kan retfærdiggøre opsplitningen af stammestrukturen og etableringen af en ny økonomisk funderet elite.

Det økonomiske grundlag for et prestigevaresystem er stadig kun den lokale overskudsproduktion. Denne kan dog suppleres med trælle (arbejdskraft til merproduktion), og kvinder.[5]

Systemet er stærkt ekspansivt idet den nye elites slægter for fortsat at skabe overskud i konkurrencen med andre grupper vil ekspandere.[6] Hvis ikke vil de tabe konkurrencen og blive underlagt andre slægtsgrupper i den nye hierarkiske ordning de alle stræber efter at blive ledende i. Det stadig voksende netværk/hierarki under elitens kontrol kræver nemlig en stadig større tilførsel af genstande og dermed for stadigt voksende overskud. Systemet vil dermed være ustabilt og præget af konflikt idet kravet om ekspansion ofte kun kan mødes gennem plyndring eller erobring.[7]

En nærliggende højkultur og dennes ideologi vil kunne tjene som influerende på elitens nye ideologi. Dens nærhed vil dog være forudsætningen for at forsyne prestigevaresystemet, der er afhængigt af denne tilførsel. Brydes elitens monopol, svigter tilførslerne af varer eller kan det fornødne overskud ikke længere fremskaffes vil den politiske kontrol også fejle.

Prestigevaresystemet er også derfor, med sine konkurrerende hierarkier og disses centre og undercentre, ofte i åben væbnet konflikt, et ustabilt system i stadig forandring. Alliancer opstår og skifter mens styrkeprøver i væbnet kamp skaber, ofte kun kortvarig, overlegenhed.

Prestigevarer er personlige og kan kun skaffes gennem personlige relationer og forbindelser. Det store prestigevareforbrug er derfor stærk personfikseret. Både når eliten fremskaffer luksusvarerne fra fjerne, mystiske og ofte magtfulde forbindelser/egne og når eliten redistribuerer dem i deres eget hierarki er de personlige, symboler på netop forbindelsen og alliancen. Denne personfiksering har kun betydning i etableringsfasen. Når den nye sociale, hierarkiske organisation er blevet permanent mister prestigevarerne deres betydning idet hierarkiet så ikke længere er så udpræget personfikseret. Dermed medfører elitens legitimering og konsolidering at de kan ændre også ritualerne væk fra det personfikserede.[8]

Ideologien om fyrsten/stormandens gavmildhed og ritualet med udveksling af gaver for troskab opstår således i prestigevaresystemet, men når eliten er etableret vil den automatisk ved ideologiens hjælp stå for fordelingen af rigdommene.

Således fungerer prestigevaresystemet og kan man finde spor af et sådant vil man have en indikation af en begyndende stats-/rigsdannelse.





3. 2. 2 Romersk Jernalders fund

Som nævnt er prestigevaresystemet og militær organisation indikatorer på dannelse af den tidlige stat. En undersøgelse til belysning af de politiske og sociale organisationer i jernalderen, med udgangspunkt i gravfundene, er foretaget af arkæologen Lotte Hedeager. Det teoretiske udgangspunkt for analysen er at socialt dominerende grupper, der repræsenterer de dominerende produktionsforhold, vil søge at legitimere deres dominans i en ideologi for hele samfundet. Denne ideologi vil komme til udtryk i symboler, sociale normer, regler og ritualer. Ritualerne opfattes ikke som en passiv faktor men som en aktiv faktor, der anvendes af konkurrerende individer og sociale grupper til at etablere og legitimere deres dominans ved at almengøre deres principper for samfundsorganisationen.[9]

I et førstatsligt samfund; som det danske i jernalderen, med et vist socialt hierarki vil der forekomme udveksling af gaver og tjenesteydelser mellem ligestillede, og forskellige personer og grupper i hierarkiet. Naturen af denne vil være forskellig; mellem ligestillede vil der være tale om alliancer som indgang til politisk/militære og kommercielle udvekslinger, ofte ægteskabsalliancer. Nedad i systemet vil der ofte gives gaver, idet disse skaber gæld/skyld og altså afhængighed. Modydelserne nedefra som gengæld/betaling vil ofte have karakter af tjenester af politisk eller militær karakter.

Hedeager nævner også egentlig skat men at dette forudsætter et veldefineret beskatningssystem,[10] derfor forekommer politiske og militære tjenester det mest sandsynlige idet disse i et samfund hvor nye eliter etableres og regulære krige udkæmpes med naboområderne vil være det mest efterspurgte ligesom skatten i en før-moderne stat vil have karakter af lejlighedsvis tributbetaling til eller beværtning af stormanden.[11]

Hvis der fandtes et prestigevaresystem med romersk import (i form af bronze- og sølv- drikkesæt som den romerske overklasse benyttede dem), og guld som mellemstadie i udviklingen af et nyt samfundssystem vil dette kunne aflæses i arkæologiske efterladenskaber. Derfor skal en tolkning af importens funktion og betydning i romersk jernalder forsøges.

I det germanske område findes ingen lokale efterligninger af den romerske import. Dette må betyde at den romerske import udelukkende havde værdi som symbol på elitens monopol på alliancer og langdistanceforbindelser, samt kendskab til romersk smag og kultur (dette må delvist have gjort sig gældende længere nede i hierarkiet idet den symbolske værdi ville være lig nul hvis ingen kendte nok til den til at anerkende den).[12]

Dette var en indikation af den romerske import som prestigevarer, en anden er at der, trods næsten ubegrænset mulighed for akkumulation, ikke skete skattenedlægninger; altså langsigtet kapitalakkumulation for slægten. Også dette indikerer at den romerske import manglede købekraft. At den altså kun tjente som et synligt symbol på alliancer og andre politiske og sociale relationer, der ikke kunne købes.[13] Ligesom det faktum at hvor romerske mønter som afspejler decideret handel (og eventuelt plyndring) er mest hyppige i grænseegnen mellem det romerske og germanske område og bliver sjældnere desto længere væk man kommer. Så er prestigevarerne sjældnere tæt på Limes og bliver hyppigere i de fjernere områder[14]; det prægtigste kendte romerske drikkesæt stammer faktisk fra Hoby-gravfundet på Lolland.[15]

Vi kan derfor konkludere at den mest sandsynlige forklaring på de ovennævnte iagttagelser i det germanske område; specifikt i Danmark, må være at romersk import rent faktisk tjente som prestigevarer i et ”Prestigevaresystem” som er beskrevet tidligere, en overgangsfase mellem stammesamfund og stats- eller rigsdannelse.

Der er tre karakteristiske træk/brugsmuligheder ved brugen af prestigevarer i romersk jernalder. De udveksles mellem ligestillede politiske ledere over store afstande som del af alliancer/giftermål og bruges dermed til at demonstrere ejerens særstilling i samfundet. De anvendes lokalt som gaver hvorved en leder skaber afhængige allierede af lavere status som han kan forvente modydelser af. Sidst investeres de som gravgaver for at understrege slægtens særstilling og rigdom.[16]

Man kan dog i stedet måske overveje om ikke anvendelsen i begravelser blot er en følge af den personlige natur i de relationer prestigevarerne symboliserer, at disse relationer til dels gik med ejeren i graven og måtte fornyes af næste generation, den romerske import viser jo ikke megen tegn på brug over flere generationer.

Ser vi på magtens struktur, hvor i samfundet magten lå, konkluderer Hedeager at hendes undersøgelse sandsynliggør at en elite vandt monopol på både romersk import og rigdom i øvrigt i ÆR[17], og dermed også havde monopol på den sociale reproduktion. Både anvendelsen af rigdom og prestigevarer samt den ofte isolerede placering af gravpladser viser os også at denne elite meget bevidst markerede en afstand til resten af samfundet.[18]

Dog kan man se både regionale og kronologiske variationer. I ÆR cirkulerede rigdom og import blandt en lille elite som var geografisk spredt over det meste af landet. Kun Nord- og Nordøstjylland skiller sig her ud. Kun en lille del af importen redistribueres nedad i det sociale hierarki og et lille antal grave skiller sig ud ved at være en del af den såkaldte ”fyrstegravshorisont” som er meget rige og ensartede i hele det germanske område. Disse fyrstegrave må vel repræsentere etableringen og konsolideringen af en regional elite i hele området- en elite, der bl.a. etablerede og konsoliderede sin magt gennem modtagelsen af diplomatiske gaver fra romerriget og sold fra tjeneste i den romerske hær.

Visse områder skiller sig ud fra denne generelle tendens; Nord- og Nordøstjylland samt de områder, der havde udgjort den romerske provins Øvregermanien indtil Varus-nederlaget, repræsenterer en modstand mod denne udvikling. At dette ikke forholder sig slet så sort og hvidt kan ses ved læsningen af Tacitus’ beretning om Cheruskerfelttoget og de interne forhold i denne stamme men også i at der, allerede fra sent i ÆR, i hvert fald i vores lokalområde; det Ringtved kalder Aarhusbygden,[19] og omkring Limfjorden findes et stærkt lokalforsvar.[20] Og dermed kan vi deducere en stærk samfundsorganisation.

Ser man på YR koncentreres rigdom og import til grave i meget bestemte områder hvor den findes både i de rige og mere mundane grave. Dette viser at eliten fra centre i disse områder fordelte rigdom og import til deres undergivne allierede. Det antyder også at der foregik såkaldt ”kontrolleret handel” hvor eliten fra centre som Stevns og Thüringen, senere Gudme og Dankirke, kontrollerede de få og politisk motiverede handelsforbindelser såvel som politiske forbindelser og politisk motiveret fordelte importen i prestigevaresystemet.[21]

Det ser altså ud til at der i ÆR er udviklet et prestigevaresystem der har brudt med det etablerede slægtskabssystem eller udviklet sig som en overbygning på dette for så i YR helt at erstatte det traditionelle system.

Et sådant system vil være ustabilt og præget af stridigheder samt forandre militære, økonomiske og ejendomsretslige institutioner fra stammesystemet. Derfor kan tegn på ændringer i disse strukturer underbygge tesen om en centralisering af samfundet og begyndende dannelse af småriger i romersk jernalder.

[1] Prestigevaresystemet er grundigt undersøgt og behandlet af antropologerne Ekholm og Friedman. Det er viderebehandlet i en skandinavisk kontekst af Hedeager, 1992, s. 91ff, som dette afsnit bygger på.

[2] Hedeager, 1992, s. 93.

[3] Hedeager, 1992, s. 91f.

[4] Ibid.

[5] Hedeager, 1992, s. 92.

[6] Enten ved at tage nyt land under plov, erobre og udbytte det, eller intensivering af produktionsformen.

[7] Hedeager, 1992, s. 92.

[8] Hedeager, 1992, s. 92,

[9] Hedeager, 1992, s. 97.

[10] Hedeager, 1992 s. 134.

[11] Crefeld, M. V., 1999, s. 16ff.

[12] Hedeager 1988, s. 119, 1992, s. 115.

[13] Hedeager 1988, s. 119.

[14] Hedeager 1988, s. 117ff.

[15] Hedeager 2002, s. 140ff.

[16] Hedeager, 1992, s. 135.

[17] Se Bilag 1 for forkortelserne af de forskellige forhistoriske tidsperioder.

[18] Hedeager 1992, s. 127ff.

[19] Ringtved. i Fabech og Ringtved., 1998, s. 369.

[20] Ringtved. i Fabech og Ringtved., 1998, s. 364ff, Jørgensen og Clausen, 1997, s. 139.

[21] Hedeager, 1992, s. 135, og Jensen, 1979, s. 218.