5. 0 Statsmagten i det lange 12. århundrede

5. 0 Statsmagten i det lange 12. århundrede

Vi vil her hovedsagligt beskæftige os med hvad vi kan kalde ”det lange tolvte århundrede”; tiden fra Knud d. Helliges magtovertagelse i 1080 til Valdemar Sejrs død i 1241.[1] Denne tid er tilsyneladende en brydningstid hvor samfundet ændres. Traditionel historieforskning, som A. E. Christensen, har anset dette for at være tiden hvor den centraliserede kongemagt slår igennem og konsoliderer sin magt.[2] Deroverfor står nyere forskning, primært repræsenteret af Lars Hermanson, der tolker tiden som domineret af et netværk af personlige alliancer mellem landets magtfulde mænd. Disse skulle på baggrund af et stærkt magtgrundlag være ligeværdige medspillere på den politiske scene med private hære, store jordejendomme og store private formuer. Hermanson skriver; ”Deras högt uppsatta positioner behöver inte vara ett resultat av att de tilldelats ett ämbete, utan de kunne i kraft af sitt personliga maktunderlag i kombination med en ädel härkomst kräva en fremskjuten plats inom rikets politiska elit”.[3]

Disse stormænd, såvel som kongen, opretholdt deres magt ved at skabe og opretholde et kompliceret netværk af personlige forbindelser i store alliancer med andre større og mindre stormænd. Altså ikke meget forskellig for hvad vi skildrede fra de første centraliserende stammefællesskaber og riger i jernalderen. En vigtig faktor til at skabe disse første magthierarkier i alliancerne var som beskrevet høvdinger og kongers gæstebud hvor man efter faste ritualer udvekslede gaver for troskab og følge eller støtte.

Forskingen byder således på to meget forskellige synspunkter på det 12. århundredes magtstruktur. I resten af denne opgave skal det forsøges at undersøge om samfundet i det 12. århundrede fortsat hovedsagligt domineredes af magtfulde stormandsalliancer, eller om der snarere var tale om en ny institutionaliseret og centraliseret magtstruktur. Det postuleres at selvom udviklingen, især i slutningen af perioden, tog fart mod en institutionalisering og centralisering af magten så spillede de personlige netværk stadig en stor rolle. Derfor skal gæstebud og gavegivnings fortsatte rolle i oprettelsen og opretholdelsen af alliancerne også forsøgt analyseres.

Først vil relationspolitikken (stormændsalliancernes rolle, og kongens og stormændenes indbyrdes relationer) blive undersøgt for ”det lange 12. århundrede” (altså ca. 1047 til ca. 1250). Hvorefter gaver og gæstebuds betydning vil blive undersøgt for tiden før Valdemar d. Store. Valdemarstiden har traditionelt været anset for et brud med den traditionelle samfundsform og gaver og gæstebuds eventuelle fortsatte betydning netop i denne tid skal kort undersøges før fremvæksten af en offentlige embeder. Derefter vil vi kort undersøge stormændenes egentlige militære magtgrundlag. Undersøgelsen skulle gerne give et billede af et samfund hvor de offentlige embeder var i vækst, men hvor de traditionelle relationer og ritualer stadig spillede en stor rolle.

[1] Desværre tørrer vores kilder som nævnt i det historiografiske kapitel ud omkring år 1200.

[2] Christensen, 1976, s. 328ff.

[3] Hermanson, 2000, s. 70.